Gudstjeneste i Vipperød Sognegård v. Detlef von Holst

11.03.2018 kl. 09:00 - 10:00

Vi gør det igen!

Det er i år 20. gang, at Kirkerne i Vipperød deltager i Folkekirkens Nødhjælpsindsamling. Det er blevet til mere end en ½ million kroner. Pengene har givet rent drikkevand, såsæd til marker, penge til digebyggerier og regulær nødhjælp i form for mad og medicin. Denne hjælp har løftet katastroferamtes liv til et bæredygtigt liv.

Vi har kunnet bidrage med penge til mad og såsæd, mens de ramte giver arbejdskraften - og de fleste steder kan områderne efter få år igen klare sig selv. I Kenya har man fx udviklet køkkenhaver i etager, som kan bruges i flygtningelejre, da de ikke kræver meget vand. Det betyder at høsten her firdobles.

Det arbejde glæder vi os til at støtte op om endnu en gang. Vi håber på, at mange vil støtte enten ved at melde sig som indsamlere eller ved at lægge lidt i indsamlingsbøsserne, når indsamlerne kommer rundt i sognet den 11. marts mellem kl. 10 og kl. 14.

Dagen begynder med en gudstjeneste i Sognegården kl. 9.00. Herefter er der kaffe og kl. 10.00 får indsamlerne deres rute. Vi slutter ca. kl. 14 med en let frokost, mens pengene tælles op.

Man kan tilmelde sig som indsamler til Sognegården på 59 18 20 07 eller direkte til indsamlingsleder Niels Terp Larsen 59 18 12 61 (efter 1. marts).

<- Tilbage

Sdr. Asmindrup Kirke

Vil du følge med i projektet i Sdr. Asmindrup Kirke, så klik HER.


Babysalmesang - sutter & salmer er på facebook

Babysalmesang i Vipperød Sognegård har sin egen side på facebook. Besøg den - klik her

Facebooksiden et godt sted at holde sig ajour.

Se desuden mere om babysalmesang i Vipperød her


Smil til fotografen!!

Har du fået kigget efter, om du kan finde dig selv eller en, du kender i vores billedarkiv?

Klik her og se billeder fra en række af vore afholdte aktiviteter.