Minikonfirmand

Minikonfirmandundervisning er for elever i 3. eller 4. klasse. I reglen er der minikonfirmandforløb for elever på afd. Ågerup i efteråret og afd. Vipperød om foråret. Undervisningen foregår både i Vipperød Sognegård og Ågerup Kirke.

Som minikonfirmand skal du høre mere om kirken og de ting, der foregår her. Du skal høre om Gud og Jesus, højtiderne, biblens historier og meget andet. Vi arbejder kreativt, synger, tegner, lytter, leger og hygger os sammen.

Hvis du har lyst til at være minikonfirmand skal du blot sørge for at tilmelde dig, når du og din klasse modtager en invitation.