Månedens salme er månedens gode tilbud – et tilbud om at lære en ny salme, hvis ord og melodi måske aldrig er blevet sunget og spillet i kirken før. Under den første eller anden gudstjeneste i hver måned vil præsten introducere den nye salme; organisten vil spille melodien, og sangeren synge det første vers før menigheden begiver sig ud i at prøve den nye salme. Efterfølgende vil salmen blive sunget ved hver gudstjeneste i den pågældende måned, så den bliver gennemprøvet og kan benyttes ved senere lejligheder.
Månedens salme vælges af en af præsterne, men har du en god idé til en salme, er du selvfølgeligt velkommen til at kontakte en af sognets præster.
Maj 2023
”Når æbletræets hvide gren”, Nr. 805 i salmebogstillæg: (tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 2007, melodi: René Arvid Jensen ).
Denne forårssalme er skrevet i et dejligt billedsprog, der knytter sig til forår med lys og sol og mulige oplevelser i forbindelse med Kristi Himmelfart, Pinse og Guds riges vækst. Melodien af René Arvid Jensen er iørefaldende.
1.Når æbletræets hvide gren
strør blomster på min trappesten
og luften har det lyse skær
af nyudsprungne bøgetræer
så ved jeg det igen er maj
og sommer er på vej
2.Nu er det Kristi Himmelfart
bag hvide skyer ser du klart
at sådan en velsignet sol
må komme fra hans kongestol
Han åbner rummet over dig
og pinse er på vej
3. Med vingesus og helligånd
der løser vore tungebånd
så munden løber over med
hvad hjertet fyldes af og ved.
Et glædesbud forplanter sig
Guds rige er på vej
4.Det lignes ved det mindste frø
der tåler sne og frost og tø
og vokser til et vældigt træ
med fuglesang i blomsterlæ
det bedste man kan tænke sig
en forårsdag i maj
April 2023
"Det er påske! Alting springer ud”, Nr. 828 i salmebogstillæg: (tekst og melodi : Holger Lissner, 1995)
Spørgsmål om død, håb og liv er centralt i påskens budskab. Teksten af Holger Lissner formidler håbet om livet i påskens og forårets perspektiv hvor vi med egne øjne kan se, at livet spirer frem.
1.Det er påske! Alting springer ud,
alle knopperne er lige ved at briste,
det er livet, der vil leves. Det er Gud,
der vil trøste alle os, der måtte miste.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og grønt,
blir det påske og opstandelse
og skønt!
2. Alle fugle giver glæden luft,
så vi også føler trangen til at synge;
alle blomsterne beruser sig i duft
for at lokke bierne til deres klynge.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og nyt,
blir det påske og opstandelse
og lydt!
3.Men derude på vor kirkegård
er der stille, selv om liljer trompeterer.
Her er ingen af de døde, der opstår,
her kan alle se, at døden triumferer.
Men når Gud gir liv
og gør det underfuldt engang,
blir det påske og opstandelse
og sang.
4.Kan vi tro det? Det er aldrig set,
at de døde rejser sig fra deres grave.
Vi har hørt, at det trods alt engang er sket,
at en sten er blevet væltet i en have.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt at se,
blir det påske, og opstandelse
kan ske.
5.Det er håbet, og det gir os mod,
og det gør, at vi kan leve her med døden.
Det er håbets puls, der banker i vort blod,
når vi synes, vi må segne under nøden.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt af trods,
blir det påske og opstandelse
hos os!
Marts 2023
"Du spørger om håbet", (tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 2021, melodi: Mads Granum 2022 )
”Håb” er et tema, som fylder meget i mange sammenhænge, f.eks. i forbindelse med krigen i Ukraine, og på utallige planer i menneskers liv.
I 2021 udskrev Folkekirkens Nødhjælp en sangkonkurrence i anledning af organisationens 100-årsjubilæum. Det fik komponisten Mads Granum til at henvende sig til salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen i håb om at hun ville skrive en aktuel tekst i forbindelse med jubilæet. Den opgave inspirerede hende til at skrive teksten til sangen ” du spør mig om håbet … ”. Mads Granum komponerede en fortrinlig melodi. Sangen blev udnævnt som klar vinder af konkurrencen og blev første gang opført i Københavns domkirke i marts 2022.
Lisbeth Smedegaard Andersen siger i tilknytning til teksten: ”Håb hænger sammen med handling. Det er ikke nok at tænke på andre, man må også vise det gennem handling og håb. For vi er netop skabt til at give hinanden håb. Lige nu står ukrainerne i en forfærdelig situation, og så er det vores opgave at vise, at de ikke er alene. For deres eneste håb nu er, at andre håber for dem. At andre bringer dem håb. Det var også den tanke, der rumsterede i mit hoved, mens jeg skrev min salme.”
I marts måned får vi også mulighed for at opleve sangen ved at synge den i Vipperød sogn.
1. Du spør mig om håbet – hvad er det
en længsel en stemning en storm?
en lysstribe ud over havet
en skygge der søger sin form
men bedst som du tænker der ingenting er
så findes det håbet så findes det dér
2. Det sættes på altre i kirker
og står med sin sitrende glød
på bordet og her hvor vi samles
og deler det daglige brød
og bedst som du tænker der ingenting er
så lyser det håbet så lyser det dér
3. Det skinner i mørket, vil gribes
og blive til hjælp der når frem
til steder hvor mennesker håber
at nogen vil håbe for dem
og bedst som du tænker der ingenting er
så vokser det håbet så vokser det dér
4. Så mættes de sultne, så rejses
der huse, så bygges der bro,
så grønnes de stenede marker
og skove begynder at gro
og bedst som du tænker der ingenting er
så lever det håbet så lever det der
5.Du spør mig om håbet – hvad ved jeg?
fra Gud er det kommet engang
en længsel i solmørke hjerter
mod handling og tale og sang
og bedst som du tænker der ingenting er
så synger det håbet så synger det her.
Januar 2023
"Nu er det sagt med enkle ord", (Leif Hjernøe, 2008) Mel. "Julen har bragt velsignet bud" ( Weise, 1841).
Med Helligtrekongers søndag bevæger vi os ind i epifanitiden. Den opstod som den østlige kirkes fejring af inkarnationen (at Gud blev menneske).
Dens indhold var beretningerne om Jesu fødsel og dåb, Vismændene fra Østerland og Brylluppet i Kana. Med disse tekster kastes der lys over inkarnationens hemmelighed. De handler om åbenbarelsen af Jesu Kristi herlighed.
I 2008 skrev forfatter Leif Hjernøe en salme, som søger at fortælle om det lidt komplicerede indhold i Helligtrekonger tiden med enkle ord. Det er han lykkedes rigtig fint med, og salmen synges på Weises kendte julemelodi.
1. Nu er det sagt med enkle ord:
"Vorherre kom os i møde!"
Og tiden blev ny på vores jord,
Maria var valgt til at føde
barnet som tegn på himmelsk fred
i bondens jordiske bolig:
På staldkrybbens halm fandt underet sted.
En stjernestund så utrolig?
2. Himlen genlød af englesang,
med lyn som glimtende noder,
om nyheden, der fik efterklang
i rummet blandt blinkende kloder.
Levende lys er siden tændt
som frelsertegn til alverden.
Hver eneste én har fået dem sendt,
de følger mig nu i min færden.
3. Levende ord fra gamle bud
gi'r lys i mørklagte stunder.
"Kender I mig, så kender I Gud!"
si'r Jesus et himmelsk vidunder!
Faderen gav os med sin søn
den sandt fortrolige broder.
Et kærlighedsbarn som svar på en bøn
om mer' end de jordiske goder.
4. Syng det da ud med glade sind,
hvad frit om Kristus fortælles.
I bibelske bud læs, lyt og find
en glæde, som ikke forældes!
"Gud er i liv og død med os!"
Velsignet kort kan det siges.
De store små ord sagt også i trods! -
om dem skal der aldrig mer' ties!
December 2022
DDS 74 "Vær velkommen herrens år", (Grundtvig, 1848)
Vi skal synge en rigtig advents salme, som de fleste danskere dog kender mest fra nytårsaften, hvor vi skråler med. Men der findes en adventsudgave, som giver god mening i forhold til advents eftertænksomhed og de tanker vi har inden Jesusbarnets fødsel julenat. Det var egentlig Grundtvigs søn, Svend, som gjorde sin far bekendt med en anden 1600-tals dansk adventssalme. Denne gamle salme dannede grundlag for Grundtvigs salme - eller skulle jeg sige 'salmer' - for der findes jo netop to udgaver; en nytårssalme og en adventssalme. Uanset hvad synges salmen på en melodi komponeret af A.P. Berggreen, og fejrer henholdsvis det verdslige nytår og det kirkelige nytår.
I adventssalmen mødes fortid, nutid og fremtid, idet menigheden i ét syngende nu byder det nye kirkeår velkommen. Det ser vi i de 4 vers, hvor jul, påske pinse og endelig 'Herrens år' er grundstammen i hver vers. For Grundtvig kunne vi nå adventsfordybelse og forstå fremtiden (Herrens år), hvis vi tog udgangspunkt i de tre store kristne højtider. Det er en inspirerende tanke, som følger kirkeåret fint.
1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
2. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!